Folketingets åbning: Derfor er Joachim og Marie ikke med

For tredje år i træk er prins Joachim og prinsesse Marie ikke med til Folketingets åbning, sidste gang var i 2018, og det er der en særlig grund til.


Prins Joachim og prinsesse Marie har nemlig travlt med hver deres arbejde på den danske ambasssade i Frankrigs hovedstad Paris, hvor de har deres dagligdag.
Travl prins
Prins Joachim arbejder her som forsvarsattaché, hvor han repræsenterer Danmark indenfor militærsager i Frankrig.
En højtstående stilling, som han tiltrådte i september sidste år.

Nyt billede: Prins Joachim tog flot selfie under stor fejring
Stolt og beæret
For prinsesse Marie er det en helt speciel tid med spændende nye udfordringer, fordi hun den 1. oktober begyndte i sin nye stilling som Særlig Kulturrepræsentant i ambassadens kulturafdeling, hvor hun er i fuld gang med at kigge på, hvordan man kan fremme danske interesser inden for kulturområdet. I pressemeddelelsen, som kongehuset udsendte i forbindelse med det nye job, udtalte prinsesse Marie, hvor stolt og beæret, hun er over muligheden for at blive en del af teamet på ambassaden.