Fornem ankomst: Flot Frederik indtog den røde løber
Det var en veloplagt kronprins Frederik, der tirsdag eftermiddag ankom til Industriens Hus i det indre København.
Her var den røde læber rullet ud for dagens fornemme gæst, der kom for at deltage i lanceringen af Elements of AI, som er et gratis online kursus om kunstig intelligens udviklet af Helsinki Universitet og konsulenthuset Reaktor.
Første gang i lang tid
Det var første gang siden november sidste år, at kronprins Frederik mødte fysisk op til et officielt arrangement, hvor også pressen var inviteret med.
Ligesom resten af Danmark har nemlig også den kongelige families planer og kongelige opgaver været påvirket kraftigt af coronasituationen.
I forbindelse med Finlands EU-formandskab i 2019 besluttede den finske regering at gøre online-kurset tilgængeligt på alle europæiske sprog for at udbrede kendskabet til kunstig intelligens.
Lanceringen af Elements of AI på dansk finder sted i samarbejde mellem DI, Københavns Universitet og Finlands Ambassade i Danmark.