Fornem start på dagen: Nu ankommer prinsesse Isabella sammen med familien til Indre Slotsgård
Det er en stor og fornem dag i Fredensborg i dag, og den store konfirmationsfest er for alvor gået i gang for lidt siden, da prinsesse Isabella på fineste vis gjorde sin entré til Indre Slotsgård.
Her var dagens hovedperson i godt selskab med sine forældre kronprinsesse Mary og kronprins Frederik samt sine tre søskende prins Christian, prinsesse Josephine og prins Vincent.
Prinsesse Isabella stråler
konfirmanden strålede ved ankomsten til slotstrappen, hvor Hendes Majestæt Dronningen stod parat med åbne arme.
Isabella og hendes forældre og søskende poserede lige kort for de mange fotografer, og så var det bare om at komme op til dronning Margrethe, der smilede til alle.
Herlig indledning på festdag
Man må sige, at konfirmationsfesten har fået den helt perfekte indledning.
Husk at følge med resten af dagen lige her på Danmarks Royale Website, hvor vi bringer masser af nyt fra konfirmationen.