Frederik deler selfie fra skoven
Humøret var højt, og forventningerne store, da kronprins Frederik førte an i kongejagt på en smuk efterårsmorgen i Jylland.
Nærmere bestemt Gludsted Plantage i Midtjylland. Kronprinsen sendte en hilsen, da han nåede ud i sit jagttårn.
Ude fra sin position i skoven lavede kronprinsen en selfie med teksten ”Fra sæsonens første Kongejagt, der fandt sted i Gludsted Plantage.”
Det lille værk blev lagt på kongehusets instagram-profil.
Jagtkongen i skoven
En Kongejagt er, som ordet siger, en jagt som kongen afholder og deltager i.
Som tronfølger var kronprinsen konge af jagtselskabet i den smukke skov i det centrale Jylland, hvor der er masser af vildt.
Jægerne var på udkig efter kronvildt, ræv og mårhund.
På jagt med Jakob
Kronprins Frederik havde godt selskab af en lang række nære venner af kongehuset, prominente gæster og også fremtrædende politikere som Jakob Ellemann Jensen.