13. dec. 2009
Af af Ulrik Ulriksen

Frederik hyggede med Victoria og Haakon

De tre tronfølger ankom hver for sig, og skulle også til hver deres arrangement efter udstillingen i Forum
De tre tronfølger ankom hver for sig, og skulle også til hver deres arrangement efter udstillingen i Forum
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprins Frederik, kronprinsesse Victoria og kronprins Haakon nød en sjov formiddag sammen, da de åbnede klima-udstilling i København

Kronprins Frederik, kronprinsesse Victoria af Sverige og kronprins Haakon af Norge havde et par hyggelige timer sammen med både alvor samt tant og fjas, da de var med til at åbne klima-udstillingen Bright Green i Forum i København.

Kort efter ankomsten gik den kongelige trio på scenen i Forum, hvor DR2-værten Adam Holm på humoristisk vis interviewede dem om klimaforandringer, og om hvad de selv gør ved sagen.

Kronprins Frederik fortalte, at det var vigtigt at isolere de gamle, fine slotte, som han og den kongelige familie bor i, og at han forsøgte at lære sine små børn at have respekt for naturen generelt.

Efter interviewet spadserede Frederik med Victoria og Haakon rundt for at se udstillingen. Især Vestas vindmøllestand var et hit. Bright Green er en del af COP15 arrangementet i København.

LÆS ALT OM DE KONGELIGES KLIMA-DAGE I BILLED-BLADET PÅ TORSDAG

Læs mere om: