Frederik markerer feriestart på festlig vis
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary har taget hul på årets sommerferie sammen med deres fire børn, prins Christian, 14, prinsesse Isabella, 13, og tvillingerne, prins Vincent og prinsesse Josephine på ni år.
Og det tog ikke lang tid efter at børnene havde fået fri fra skole, før hele familien susede afsted ned til det smukke Gråsten Slot i Sønderjylland i weekenden.
Et flot flag
Traditionen tro blev kronprins Frederiks ankomst med familien markeret på festlig vis ved at kronprins Frederiks personlige flag, Tronfølgerflaget, blev hejst over Gråsten Slot.
Kronprinsens flotte flag har i spunsen det kronede danske rigsvåben omgivet af Elefantordenens kæde.
Det kongelige flag markerer, at en kongelig person residerer på det pågældende sted.
Kronprinsfamilien har i de senere år nydt de første uger af deres private sommerferie i Sønderjylland, hvor de kan få ro og fred til at nyde hinandens selskab.