20. okt. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Frederik og Mary på efterårsferie: Det kommer til at ruske godt i hytten i dag

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary
Foto: Lars H. Laursen
Der er gang i efterårsferien for kronprinsparret, der traditionen tro opholder sig i det nordlige Jylland.

Det er tid til at slappe af for mange danske familier rundt om i landet i efterårsferien, som er på sit højeste netop nu.

Også kronprinsfamilien nyder efterårsferien langt væk fra København.

Ifølge Her&Nu tog kronprinsfamilien først på ugen lige efter prins Christians fødselsdagsfest på efterårsferie i den kongelige jagthytte i Trend.

Mary og Frederik i Himmerland

Kronprinsfamilien satte for et par dage siden kursen mod det naturskønne Himmerland, hvor det var planen at nyde nogle rolige dage, inden børnene skal tilbage i skole på mandag.

Helt fredeligt og roligt bliver det dog ikke det næste døgns tid i skovene ved jagthytten i Trend, for kraftig storm rammer hele landet i disse timer.

Mens det i København ifølge TV 2 vejret bliver vanvittigt blæsende i dag og i aften, så kommer man ifølge TV 2 vejret ud for endnu vildere vejr i Trend, hvor vindstyrken bliver mere udfordrende end i hovedstaden.

Det betyder, at det i løbet af det næste døgn kommer til at ruske godt i den royale jagthytte i Trend.

Jagthytten i Trend
Jagthytten i Trend
Foto: Aller Foto

Læs mere om: