5. feb. 2013
Af af Ulrik Ulriksen

Frederik tog fødselsdagsblomster med hjem til Mary

Kronprins Frederik.
Kronprins Frederik.
Foto: Birger Storm
Kronprinsesse Mary fylder år i dag, og det havde hendes mand naturligvis ikke glemt.

Kronprins Frederik havde travlt med at arbejde på kronprinsesse Marys 41-års fødselsdag.

Efter om morgenen at have ønsket hende tillykke hjemme i palæet på Amalienborg , tog kronprinsen arbejdshandskerne på og holdt først møde med Poul Erik Høyer fra Dansk Badminton Forbund. Mødet fandt sted på Amalienborg.

Senere på eftermiddagen var kronprins Frederik igen i arbejdstøjet, da han på vegne af tennisforbundet overrakte en pris til Danmarks nye ketsjerhelt Frederik Løchte Nielsen. Kronprinsen glemte dog ikke midt i det travle program at tænke på dagens helt store hovedperson - fødselaren kronprinsesse Mary. På vej hjem fra tennis-arrangementet fik Frederik en buket blomster.

- Den tager jeg med hjem til min hustru, sagde kronprinsen, før han satte sig ind i sin bil og kørte hjem til slottet for at fejre Marys 41-års dag.

Læs mere om: