6. okt. 2008
Af af Jan Bergman
Frederiks hemmelige cykelløb
Kronprins Frederik er en rigtigt sports-prins - her ses han under løbet i Gribskov, helt pløret til i mudder.
Foto: Photomotion
Under navnet Frederik Hansen deltog kronprins Frederik søndag i en kæmpe omgang mudder-cykelløb.
I al hemmelighed stillede Kronprins Frederik søndag til start i Danmarks største mountainbikeløb for motionister i Nordsjælland.
Frederik deltog i en ordentlig omgang mudder-cykelløb, da han under navnet Frederik Hansen, gennemførte det 103 kilometer lange Merida MTB-Marathon rundt i Gribskov.
Indsmurt i mudder fra top til tå rullede Frederik over målstregen godt 7 timer og 25 minutter efter start - en præstation Frederik var godt tilfreds med.
- Det er rart at have gennemført og opfyldt mit eget sportslige mål for efteråret, fortalte en træt Kronprins Frederik med mudderklatter i ansigtet, ifølge Frederiksborg Amts Avis.