Friheden kommer med en pris: Prins Nikolai og prins Felix står overfor store udfordringer
Selv om Hendes Majestæt Dronning Margrethe i dag med en markant pressemeddelelse gør det klart, at Majestæten ønsker at give prins Joachims børn mere frihed, er det samtidig en meget stor udfordring, dronningens fire børnebørn Nikolai, Felix, Henrik og Athena står overfor.
For prins Joachim to store sønner prins Nikolai og prins Felix er den nye situation en kæmpe udfordring.
Nikolai er 23 år, og Felix 20 år, og de er i gang med at finde deres egne veje i voksenlivet, som i forvejen byder på mange store og svære udfordringer.
En kæmpe udfordring for Nikolai og Felix
Nu står begge unge mænd med en udfordring oveni – de skal til at finde sig til rette i deres nye identitet og altså med helt nye titler fra 1. januar 2023.
I disse år er Nikolai og Felix i gang med studier, og prins Nikolai har også gang i en modelkarriere.
I pressemeddelelsen lyder det blandt andet:
“Hendes Majestæt Dronningen ønsker med sin beslutning at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer.”