Frisk prinsgemal til Malko-konkurrence

Krestine Havemann/BILLED-BLADET
Det var en glad prins Henrik, der overrakte førstepræmien i Malko-konkurrencen fredag aften.

Prinsgemalen er igen i fuld gang og højt humør.

Det var tydeligt, da han som protektor for Malko-konkurrencen fredag aften overrakte priserne til finalisterne i verdens største dirigent-konkurrence i DR's Koncertsal.

Ved ankomsten blev prinsgemalen modtaget af DR's bestyrelsesformand Michael Christiansen, og da de sammen spadserede ind gennem foyeren, hilste prinsgemalen veloplagt og smilende til højre og ventre på de mange publikummer, som tydeligt glædede sig over at se prinsgemalen frisk, rask og i godt humør tilbage i fin form.

Brugte ikke sin stok

Prinsgemalen bruger af og til stok, men i går var prinsen tilsyneladende så frisk, at han ikke behøvede at have den med sig, heller ikke da prinsgemalen gik på scenen for at uddelte aftenens fornemme Malko-priser.

I fem intense dage har 24 kandidater ud af 317 ansøgere, arbejdet hårdt sammen med DR Symfoniorkestret, og fredag var der seks kandidater tilbage i finalen.

Vinder fik kongelige knus

Prinsgemalen kunne efter pausen kåre vinderen af Malco-konkurrencen 2015, den 32-årlige Tung-Chieh Chuand fra Taiwan, der fik salen til at koge af begejstring, mens han modtog både kongelige knus, anerkendende klap på skulderen og 20.000 euro i præmie, overrakt af prinsen.

Forinden holdt prinsgemalen også tale. Det er nemlig i år også 50 året for konkurrencens stiftelse, og prinsgemalen sagde bl.a. at den russiske dirigent Nicolai Malko, der selv var en af de bærende kræfter i grundlæggelsen af DR Symfoniorkestret, ville have været stolt over at se, hvor fornem og prestigefyldt konkurrence er blevet, og hvor dygtige og talentfulde de unge deltagere er.

Alle er vindere

- Deres musikalske niveau er meget højt, og alle er vindere, selvom der i aften kun kan kåres én, sagde prinsgemalen smilende, inden han trak tiden lidt...og endelig afslørede dette års vinder

 Tung-Chieh Chuang, foran David Niemann og Jesko Sirvend, begge fra Tyskland.

Malko Konkurrencen afholdes hvert tredje år og aftenes veloplagte publikum fik også en glædeligt gensyn med 2012 vinderen, Rafael Payare, der dirigerede Brahms Akademiske Festouverture til stor jubel for en fyldt koncertsal.

 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden