30. jul. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Gjorde lykke i Slotsgade: Prinsesse Isabella er et naturtalent

Prinsesse Isabella, prins Vincent og kongeparret i Slotsgade
Video: Ulrik Ulriksen
De lokale i Gråsten er glade for, at kongeparret og deres børn holder sommerferie på Graasten Slot. Forleden vakte prinsesse Isabella opmærksomhed i Slotsgade.

Prinsesse Isabella var den store overraskelse, da der forleden var royal byfest i Gråsten i Sønderjylland.

Abonnement på BILLED-BLADET

Kongeparret blev mandag modtaget på torvet i byen i anledning af, at de tog hul på deres ferie på Graasten Slot.

Med sig havde Frederik og Mary både prins Vincent og prinsesse Isabella, og det var ikke meldt ud i forvejen.

Det var især overraskende for rigtig mange, at prinsesse Isabella var med.

Og den 18-årige prinsesse gjorde lykke til den fine begivenhed.

Det fangede de flestes opmærksomhed, at Isabella var særdeles veloplagt og glad, og på kongeparret og børnenes spadseretur fra torvet til slottet gjorde Isabella lykke i Slotsgade.

På det sidste stykke op mod slottet stod mange borgere klar og jublede over de kongeliges ankomst til Sønderjylland.

Isabella var helt naturlig og afslappet

Det var tydeligt at se, at Isabella på en naturlig og helt afslappet måde nød den store opmærksomhed, og det gjorde hendes familiemedlemmer bestemt også.

I Slotsgade var prinsesse Isabella på en stille og rolig måde i centrum på store dele af spadsereturen.

Det er bare som om, at Isabella har en X Factor, som går lige i hjerterne på folk omkring hende – hun er et naturtalent i sin rolle som markant ungt medlem af kongefamilien.

Man hørte talrige positive kommentarer om, hvor charmerende og naturlig prinsesse Isabella er, når hun er i nærkontakt med befolkningen.

Prinsesse Isabella og kong Frederik
Prinsesse Isabella og kong Frederik
Foto: Hanne Juul

Isabella var så sandelig stærkt medvirkende til, at det blev en kæmpe succes med royal byfest i Gråsten den 28. juli, og det var blandt andet rørende at se Isabella gå tæt sammen med sin far kong Frederik i Slotsgade, mens tusindvis af tilskuere så på og ønskede den kongelige kvartet en god sommer på Graasten Slot.

Mere om: