26. sep. 2021
Af Ulrik Ulriksen

Glad prins Christian hyggede sig til stor fest på Herlufsholm

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Hanne Juul
Der var gang i den fra tidlig morgen til sen aften, da en af årets store fester på Herlufsholm blev afviklet. Prins Christian var med til den særlige Fugleskydningsfest.

Prins Christian og hans kammerater på Herlufsholm tager sig nok en slapper i dag, for lørdag bød på masser af aktivitet fra tidlig morgen til sen aften på den fine skole, hvor 15-årige Christian er kostelev.

Prins Christian stillede op til procession

Prins Christian deltog sammen med sine gymnasiekammerater med stil i årets måske festligste begivenhed på Herlufsholm.

For første gang oplevede Christian og de andre nye elever på Herlufsholm den traditionsrige Fugleskydning, der blev afviklet i det skønneste september-vejr i de grønne omgivelser ved skolen.

Eleverne mødes allerede klokken 09.40 og stillede op til procession.

Her var en smilende prins Christian med, og han så godt ud i sin skole-uniform.

Alle elever i uniform

Fugleskydningsdagen begyndte med procession for alle skolens elever om morgenen kl. 10.00.

Skolens rektor overrakte herefter Store Fugl til 3.g og Lille Fugl til 9. klasse.

Disse træfugle skød eleverne efter i en prestigefyldt konkurrence, hvor fuglekonger krones.

Der var mange tilskuere, både familie og lokale, til begivenheden i det grønne, så stemningen var på én gang hyggelig og intens.

Herligt Fugleskydningsbal

Efter selve fugleskydningen var der live-koncert for eleverne i forbindelse med, at der blev afholdt Fugleskydningsbal for eleverne fra 8. klasse til 3.g og Gammelherlovianere.

Læs mere om: