Glad prins Joachim tilbage i Nordjylland
Prins Joachim er en flittig gæst i Frederikshavn. Han har flere gange været i den nordjyske by, hvor han har besøgt nogle af de større virksomheder indenfor skibsfart og Det Blå Danmark.
Besøget i Frederikshavn fredag var også med afsæt i det maritime miljø.
BILLEDER: Prinsesse Marie og prins Joachims år i glimt
Den maritime skole Martec kunne nemlig slå dørene op for en forandret skole, som i den grad giver både elever og lærere større udbytte i dagligdagen.
Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
- Jeg er jo efterhånden ved at have min faste gang i Frederikshavn. Nej, det er måske så meget sagt, men jeg nyder at kommer herop og ikke mindst at besøge Martec – og ikke mindst i de nye omgivelser. Der rører sig noget her på stedet, sagde prins Joachim.
Prinsen fik under sit besøg lejlighed til at holde tale for ansatte på skolen og ikke mindst for eleverne, som i mange måneder har set frem til færdiggørelsen af deres skolen.
VIDEO: Prins Joachim: Der er gang i den i Island
Efter den officielle indvielse fik prins Joachim en rundvisning, blandt andre i selskab med Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla og hendes søn, Johan Uggla, som repræsenterede Den A. P. Møllerske Støttefond.