26. feb. 2024
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Grev Nikolai bliver sammenlignet med sin far på nye billeder: Se hans kærlige svar om prins Joachim

Grev Nikolai og prins Joachim
Grev Nikolai og prins Joachim
Foto: Hanne Juul
Grev Nikolai kommer med en sød kommentar til en følger, der bemærker, at han ligner prins Joachim.

Grev Nikolai deler ofte ud af sit liv på sin Instagram-profil ”Nikolaitildanmark”.

Her har man blandt andet kunnet følge med i hans og kæresten Benedikte Thoustrups studierejse til Australien, ligesom man ofte kan se fotos fra hans mange modeljobs.

Søndag delte greven igen nogle flotte modelbilleder af sig selv i smoking, og det fik hans følgere til at kommentere løs.

Grev Nikolai har over 106.000 følgere på sin Instagram-profil, og han er rigtig sød til at like kommentarer eller svare sine følgere, når de kommenterer på hans billeder.

Og en af hans kommentarer til det nye billede er et kærligt nik til prins Joachim.

Til de nye billeder bemærker en følger, at ”du ligner virkelig din far på billede nr. 2”.

Og til det svarer grev Nikolai sødt: ”Tak, bliver han glad for at høre” sammen med en emoji af to hænder, der former et hjerte.

Mon ikke grev Nikolai har ret i, at prins Joachim bestemt ikke har noget imod at blive sammenlignet med sin flotte søn…

Se de flotte, nye billeder på grev Nikolais Instagram-profil her:

Læs mere om: