Grev Nikolai imponeret over farmor: Hvor sejt er det lige?
Dronningen er en anerkendt kunstner og har brugt sine kreative evner som scenograf og kostumier på både scene og lærred – og nu også på Netflix.
Den seneste tid har dronning har arbejdet med Netflix-filmen ”Ehrengard: Forførelsens kunst”, hvor hun både har lavet scenografi og kostumer.
Onsdag aften vises det færdige resultat, når Moltkes Palæ slår dørene op til gallapremiere, som også bliver overværet af kronprinsesse Mary, som vil støtte dronningen på den store aften.
Støtten kan også mærkes på den anden side af jorden, hvor grev Nikolai, der læser et semester i Sydney, beundrer sin farmor.
Det fortæller han til det australske medie 9Honey.
– Min bedstemor har altid været kreativ, dygtig med sine hænder, hun laver design og, igen, følger med tiden, synes jeg, det er så fedt, at hun kunne arbejde med Netflix, siger Nikolai til journalist Natalie Oliveri og tilføjer:
– Jeg mener, hvor sejt er det lige? Jeg håber at se hende i rulleteksterne.
”Ehrengard”, der blandt andre har Mikkel Boe Følsgaard og Sidse Babett Knudsen på rollelisten, er baseret på Karen Blixens fortælling om kærlighed og intriger.
Filmen er instrueret af Bille August og kan ses på streamingtjenesten Netflix fra den 14. september.