27. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup om fremtiden: Det drømmer vi om

Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup.
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup.
Foto: Gregers Overvad
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup løfter i et stort interview sløret for, hvad de drømmer om i fremtiden.

Siden de fandt sammen på Herlufsholm Kostskole for efterhånden en del år siden, har grev Nikolai og Benedikte Thoustrup oplevet lidt af hvert.

Det unge par har boet og studeret i både Frankrig og Australien, mens de også har besøgt flere andre lande.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Og det med at rejse satser parret på at blive ved med.

Det fortæller de i et stort interview med ELLE Danmark, hvor de bliver spurgt ind til deres fremtidsdrømme.

Her afslører Benedikte Thoustrup, at hun drømmer om en dag at bo i New York på et tidspunkt, da byen for hende er så magisk.

For grev Nikolai er det især et andet, for ham ret bekendt sted, der trækker.

Han fortæller, at han har et særligt forhold til Hongkong, hvor hans mor, grevinde Alexandra, er født - og hvor han stadigvæk har familie.

- Det giver et særligt tilknytningsforhold til byen. Jeg føler mig nærmest halv lokal. Jeg håber på et tidspunkt at kunne vise Benedikte byen, siger han.

Grev Nikolai lægger dog samtidig ikke skjul på, at Danmark altid vil være deres base, som de vil vende tilbage til.

Derudover afslører han, at parret ikke har nogen fem- eller tiårsplan. De tager i stedet tingene, og de muligheder der opstår, som de kommer.

Mere om: