
Grev Nikolai og Benedikte Thoustrup til modeuge i Australien: Dette bemærker de udenlandske medier

Fra den 12. til den 16. maj har der været modeuge i Sydney, og her har grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup siddet på første række til flere modeshows.
Det fashionable par sad blandt andet på første række til modeshowet for mærket Aje, hvor Benedikte Thoustrup lyste op i en syrenfarvet flæsekjole.

Flere udenlandske medier har også bemærket, at grev Nikolai, der af udenlandske medier oftest omtales som dronning Marys nevø, og kæresten har været til modeuge.

Franske Paris Match kalder grev Nikolai og Benedikte Thoustrup for et "glamourøst par" og betegner dem begge som modeller og iværksættere.
Britiske Hello! Magazine hæfter sig ved, at man sjældent ser kæresteparret offentligt sammen og glædes ved, at de viser sig til modeshowet og selv ser klar ud til catwalken.
Daily Mail konstaterer kækt, at grev Nikolai holder hof på første række, og at han har generobret spotlyset, efter han for nogle år siden fik frataget sin prinsetitel.
