27. maj. 2025
Af Pelle Rigtrup

Grev Nikolai og grev Felix er ikke de eneste: Dem har kong Frederik også hædret

Kong Frederik.
Kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Kong Frederik tildelte i går sine nevøer grev Nikolai og grev Felix en fornem orden, men de var ikke de eneste, der modtog en hæder fra kongen.

Kong Frederik kunne i går fejre sin 57-års fødselsdag, hvilket blev markeret med balkonvink fra Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg sammen med familien.

Men kongen brugte også dagen på at tildele sine nevøer grev Nikolai og grev Felix Storkorset af Dannebrogordenen.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Det afslørede kongehuset tidligere i dag.

Men det viser sig nu, at de ikke var de eneste, der blev hædret i går.

Kongehuset har således offentliggjort en liste over, hvilke personer der i går modtog dekoreringer og udnævnelser af kongen.

H.M. Kongen har pr. 26. maj tildelt:

  • H.E. Nikolai William Alexander Frederik Greve af Monpezat
    Storkorset af Dannebrogordenen
  • H.E. Felix Henrik Valdemar Christian Greve af Monpezat
    Storkorset af Dannebrogordenen
  • Privatsekretær for H.M. Kongen, kammerherre Morten Roland Hansen
    Kommandørkorset af Dannebrogordenen
  • Jagtkaptajn, kommandør Lars Jørgen Jensen
    Kommandørkorset af Dannebrogordenen
  • Privatsekretær for D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie, specialkonsulent og fondssekretær Charles-Henri Francois Georges Marie Keller
    Ridderkorset af Dannebrogordenen

H.M. Kongen har pr. 26. maj udnævnt:

  • Juridisk chef, Ordenskapitlets sekretariatschef Anne Berg Mansfeld-Giese
    til kammerdame

Mere om: