15. okt. 2023
Af Catja Klarskov

Grev Nikolai skal ikke med til fest: Sådan fejrer han prins Christian alligevel

Prins Christian og grev Nikolai. 
Prins Christian og grev Nikolai.
Foto: Lars H. Laursen og Jesper Sunesen
Grev Nikolai deltager ikke i prins Christians 18-års fødselsdag. Sådan fejrer han sin fætter alligevel.

Det er tidligere meldt ud, at grev Nikolai, der for tiden studerer i Australien, ikke deltager i prins Christians 18-års fødselsdag.

Selv om greven ikke deltager i sin fætters fødselsdag, så har han alligevel fundet en sød og rørende måde at lykønske ham på den store dag.

I en story på Instagram deler grev Nikolai nemlig et ældre, privat billede af de to fætre sammen.

Billedet er tretten år gammelt og viser grev Nikolai og prins Christian på balkonen, mens de er i færd med at lægge arm.

Fotografiet er suppleret med en fin tekst, hvor grev Nikolai lykønsker sin fætter med hans 18-års fødselsdag, ligesom han skriver, at han håber, at alle fejrer ham i stor stil – præcis som han fortjener.

I dag ved middagstid vinkede prins Christian til de mange fremmødte danskere fra balkonen på Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Senere i dag bliver der afholdt gallataffel på Christiansborg Slot, hvor dronningen er vært, i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.

Du kan finde billedet af grev Nikolai og prins Christian på grev Nikolajs Instagram-profil, hvor billedet er synligt i en story i 24 timer, hvorefter det forsvinder.

Læs mere om: