21. nov. 2013
Af Hanne Rask

Grevinde Alexandra lærer sine drenge at hjælpe andre

Der er ikke noget at sige til, at Grevinde Alexandra er stolt af sine to dejlige drenge.
Der er ikke noget at sige til, at Grevinde Alexandra er stolt af sine to dejlige drenge.
Foto: Birger Storm/BILLED-BLADET
Grevinde Alexandra er stolt af, at hendes drenge er gode kammerater.

- Man skal være sig selv. Og virkelig vigtigt; Man skal hjælpe andre. Hvis man ser en situation, hvor andre bliver mobbet, skal man ikke bare vende ryggen til. Der skal være fællesskab og gode venskaber. Man skal bakke hinanden op. Og man skal vise hinanden respekt, sagde Grevinde Alexandra i går, hvor hun var i Billund for at deltage i Unicefs børnekonventions 24 års fødselsdag. Det skriver BT i dag.

Grevinde Alexandra var som protektor for UNICEF i Danmark en selvskreven gæst til arrangementet, og hendes opgave var, sammen med tre andre dommere at udvælge to vindere blandt elever i ti klasser, der havde skrevet artikler ud fra konventionens budskaber.

Grevinden fortæller at hun selv har indprentet flere af Børnekonventionens bud i sine egne to drenge, prins Nikolai, 14, og prins Felix, 11. For selv om deres farmor er dronning af Danmark, er de to prinser også blot ”almindelige” drenge, der går i skole, og ikke kan undgå en gang imellem at være vidner til både hårde ord og voldsom adfærd.

- De har været vidner til, at man har skubbet lidt hårdt, eller at nogle er blevet ekskluderet fra noget i skolen. Jeg siger altid, at det er meget vigtigt, at man står op for sine principper, og det har de gjort, siger Alexandra og bekræfter, at både Nikolai og Felix har været med til at tage deres venner i forsvar, hvis de syntes, vennerne blev uretfærdigt behandlet.

- De er gode kammerater. Og hinandens bedste venner. Og jeg er rigtig stolt af og glad for, at de bakker hinanden op, siger grevinden til BT.

Læs mere om: