Grevinde Alexandra og sønnerne gik for en god sag
Grevinde Alexandra viste sig søndag for første gang offentligt, siden nyheden om skilsmissen fra Martin Jørgensen kom i sidste uge. Grevinden deltog i Ecco Walkathon sammen med sønnerne, prins Nikolai og prins Felix.
Ecco Walkathon er en begivenhed, der for 16. gang giver deltagerne mulighed for at gå og gøre en forskel, fordi hver kilometer tæller. Ecco giver nemlig 7.50 kr- til en god sag for hver kilometer, der bliver tilbagelagt. Grevinde Alexandra og de to prinser gik sammen med deres hund, Lily, den seks kilometer lange familierute.
Og at netop familie og vennner er godt at have omkring sig, både når man går, men også er midt i en svær tid, var grevinde Alexandra et godt bevis på.
Sammen med sin mor, Christa Manley, sine to sønner og nogle gode venner mødte grevinde Alexandra op og satte Ecco Walkathon i gang - inden hun selv gik ruten, stærk og målrettet, trods skiftende regn og sol.
Tæt omslynget af sine sønner, der lige nu tydeligvis er grevinde Alexandra største støtte og glæde.