11. jan. 2021
Af Trine Larsen

Grevinde Alexandra sælger huset

Grevinde Alexandra
Foto: Hanne Juul
Grevinde Alexandra vil gerne bo i byen og derfor har hun sat sit lækre hus i Charlottenlund til salg. Et hus, grevinden for godt tre år siden købte af fodboldlegenden Preben Elkjær.

Grevinde Alexandra har sat sin 215 kvadratmeter store villa i Charlottenlund til salg. Den villa, som grevinde Alexandra for knap tre år siden købte af fodbold-legenden Preben Elkjær.

Det skriver SE og HØR.

Til BILLED-BLADEt siger grevinde Alexandras sekretær Helle von Wildenrath Løvgreen om beslutningen:

- Det er en tanke, som har groet hos grevinde Alexandra et stykke tid, for når prins Felix til sommer bliver student, er det planen, at han også flytter for sig selv, og så vil grevinden ikke sidde alene i så stort et hus. Så vil hun tættere på byen, hvor også prins Nikolai i forvejen bor.

Villaen i et plan ligger total ugenert, har fire store værelser, kæmpe vinkelret opholdstue og spisestuen, adskildt af en flot åben gaspejs.

Fra spisestuen er der udgang til sydvestvendt terrasse, ligesom der fra grevinden nuværende soveværelse også er adgang til en terrasse og adgang til eget badeværelse. Der findes tillige dobbeltgarage og en privat afdeling til gæst eller aupair-pige.

Hele herligheden, der ligger på en godt 1.000 kvadratmeter stor grund, er sat til salg hos ejendomsmægleren Lützau og kan erhverves for 14.995.000 kr.

Det er knap fem millioner mere end grevinde Alexandra gav for knap tre år siden, da hun købte ejendommen af Nicole og Preben Elkjær. Fodbold-legenden fik nemlig 9.950.00 kr. for villaen.

Se grevinde Alexandras lækre hus

Bliver huset solgt til prisen, kan grevinde Alexandra score en pæn fortjeneste, men hun skal også tænke på økonomien.

Grevinden har nemlig frasagt sig sin apanage og skal tjene sine egne penge. Det gør hun med to bestyrelsesposter samt et job som director of client programmes, med fortrinsvis Asien som fokus-område, hos Bang & Olufsen.

Du kan klikke HER og se grevinde Alexandras lækre hus.

Læs mere om: