Håndbold-overraskelse: Kronprins Frederik fik fornemt besøg på Amalienborg

Kronprins Frederik
Kronprins Frederik elsker håndbold og følger meget med i herrernes verdensmesterskab, som i disse dage afvikles i Danmark og i Tyskland. Lige nu er opmærksomheden fra de fleste håndoldfans rettet mod det VM, som Mikkel Hansen og hans holdkammerater er involveret i for det danske landshold.
Der er dog også også fuld gang i forberedelserne til kvindernes VM-turnering, som afvikles i Japan sidst på året.
I den forbindelse fik kronprins Frederik, onsdag 23. januar, besøg af et kæmpestort tøjdyr. Kvinde-VM’s maskot kom simpelthen på fransk visit i Frederik VIII´s Palæ på Amalienborg, hvor kronprinsen tog pænt imod.
Kronprins Frederik fik besøg af maskot
Det helt specielle møde blev foreviget, og billedet har kongehuset lagt på Instagram til stor fornøjelse for os alle sammen og endda med en længere tekst til:
- I Japan er maskotten Kumamon den mest kendte af alle landets maskotter. Den kommer fra byen og regionen af samme navn, der ligger på landets sydligste ø Kyushu, og til december er Kumamon vært for VM i kvindehåndbold.
- I anledning af det igangværende VM i herrehåndbold i Danmark og Tyskland og det kommende VM i kvindehåndbold er maskotten på besøg i Europa, og her til eftermiddag modtog H.K.H. Kronprinsen Kumamon i Frederik VIII’s Palæ, Amalienborg, skriver kongehuset til et billede af kronprinsen og maskotten, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.


Få BILLED-BLADET hjem til dig
Se alle vores tilbud her!
Kronprins Frederik skal se håndbold i Japan
Kronprins Frederik skal med sikkerhed en tur til Japan senest i 2020, hvor han helt sikkert skal se en masse håndbold. Som medlem af Den Internationale Olympiske Komité deltager kronprinsen som observatør i De Olympiske Lege 2020 i Tokyo.
Her ventes det, at Danmarks herrelandshold i håndbold kvalificerer sig og dermed får muligheden for at forsvare deres guldmedalje fra OL i Rio de Janeiro i 2016.
Til finalen i Rio i 2016 var kronprins på tilskuerpladserne, og han var med til at sørge for fantastisk opbakning til Mikkel Hansen, Niklas Landin og Danmarks andre håndboldhelte.
Se de danske håndboldherrer i galleriet herunder:


Igennem mange år er højrefløjen Lasse Svans navn blevet råbt ud gennem højtalerne. Det er bare ofte udtalt forkert. Det udtales nemlig ”Svaan” og ikke ”Svan”. Fløjen understreger dog i et interview med TV 2 Sport, at han ikke går op i det – bare de siger det rigtige navn.


Playmakeren Mads Mensah er noget af en energibombe og humørspreder. Og det viste han også da han friede til sit livs kærlighed, Line Bødker i august sidste år. Det skete nemlig midt på en håndboldbane efter Mads’ klub Rhein-Neckar Löwen havde vundet en kamp på hjemmebane.


Stregspillerne René Toft og Henrik Toft kommer fra en sand håndboldfamilie. De er nemlig en del af en søskendeflok på fem - og alle fem er elitehåndboldspillere.


Højrefløjen Hans Lindberg startede i sine teenageår med at være bagspiller på håndboldbanen. Nogle trænere mente dog, at han havde et større talent på fløjen – og derfra begyndte skolingen i kunsten på kanten.


Mikkel Hansen er yderst interesseret i kunst og mode. Han har også selv fundet en kæreste, som har talent for netop det. Kæresten Stephanie Gundelach er nemlig stylist, og hun er blevet døbt ”stilikon” ved flere lejligheder af modemagasiner. Hun har også skudt en modekampagne for mærket ”Zara” som gravid.


Playmakeren Rasmus Lauge og fruen Sabrina blev forældre for første gang til lille Freja sidste år. Rasmus skifter klub til sommer, og han håber efter klubskiftet at få mere tid sammen med familien, skriver DR.


Den over 2-meter høje målmand Niklas Landin har engang gået til basketball. Dog kun 1,5 time, så blev det droppet. De andre blev nemlig ved med at dømme ”skridt” på ham, hver gang han havde bolden.
GALLERI: Håndboldherrerne 2019 VM
Seneste nyt

Dennis Ritter om tiden efter Chris Ankers død: ...

Sødt øjeblik: Prinsesse Isabella sørgede for at ...

Kronprins Frederik deler billede fra tour-bilen: Sender ...

Vejrvært Sara Maria Franch-Mærkedahl: Her er hendes ...

Prins Gustav og prinsesse Carina: Det her er en ...
