17. jan. 2024
Af Christinna Braun

”Har nok ligget klar i skuffen”: Kong Frederik har haft længere tids forberedelse end som så, mener ekspert

Dronning Mary og kong Frederik.
Dronning Mary og kong Frederik.
Foto: Hanne Juul
Onsdag udkom en ny bog om kong Frederik 10.

Det var noget af en overraskelse, da der onsdag morgen landede en helt ny bog om kong Frederik 10.

Bogen, som har titlen ”Kongeord”, er skrevet af Jens Andersen, der også står bag biografien ”Under bjælken” om daværende kronprins Frederik.

At der skulle komme en bog onsdag morgen, var en dejlig overraskelse for BILLED-BLADETs hofreporter og kongehusekspert Marianne Singer.

Forlaget har over for flere medier afsløret, at de fik nyheden om bogen nytårsaften, og det derfor skulle gå stærkt med at få trykt bogen.

Marianne Singer tror dog ikke, at idéen om bogen er ny.

- Jeg kunne forestille mig, at det er en bog, som nok har ligget klar i en skuffe i kongehuset. De jo har været forberedt, fordi man vidste, at kronprins Frederik skulle overtage kongegerningen en dag. Derfor er tankerne, han deler i bogen, jo ikke nødvendigvis nye tanker, men derimod nogen, han har gjort sig igennem mange år, siger BILLED-BLADETs hofreporter og kongehusekspert Marianne Singer.

- Det, han vil med bogen, er selvfølgelig at dele sin vision og sine tanker med danskerne om, hvilken konge de får, og hvad de kan forvente sig af ham.

Forfatteren bag bogen, Jens Andersen, skriver også selv i ”Kongeord”, hvordan den er blevet til.

”Bogen er blevet til på grundlag af en række samtaler på Amalienborg, mens kongen endnu var kronprins”, lyder det i ”Kongeord”.

Marianne Singer har nået at læse bogen ”Kongeord”, og særligt ét ting bed hun mærke i.

- Det i bogen, som har gjort indtryk på mig, er, at han er meget åben og ærlig omkring sin fortælling, bl.a. om, hvor svær tanken, om at han skulle være konge, har været for ham som ung mand og dreng. Han har mange gange i taler hentydet til, at han har været klar, men det er første gang, at vi nu hører ham direkte sige, hvor klar han er og han lyst til denne gerning, afslutter Marianne Singer.

Bogens titel ”Kongeord” er også velvalgt.

På kongehusets sociale medier skriver de således:

“Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark”.
Hans Majestæt Kongen præsenterede i søndags sit valgsprog – eller kongeord, som Majestæten ønsker at kalde det.
I dag udkommer bogen ”Kongeord”, hvor Hans Majestæt deler sine tanker og overvejelser om kongegerningen, samt hvad Kongen selv lægger i ordene: Forbundne, forpligtet, for Kongeriget Danmark.

Læs mere om: