23. mar. 2021
Af Malan Joensen

Harrys rørende ord: Ville ønske jeg kunne give dig et kram

Prins Harry.
Prins Harry.
Arkivfoto: MEGA
Prins Harry har skrevet et stærkt forord til en ny bog.

For prins Harry, 36, betyder det meget at kunne hjælpe børn, der har mistet en forælder.

Harry mistede selv sin mor, prinsesse Diana, da han var 12 år, og savnet efter hende fortæller han om i en ny bog.

Det skriver Hello Magazine.

Bogen "Hospital by the Hill" af Chris Connaughton er skrevet som en hjælp til børn, der har mistet en forælder, der arbejdede i frontlinjen under pandemien, og som er omkommet af covid-19.

Harry skriver blandt andet:

"Hvis du læser denne bog, er det fordi du har mistet en forælder eller et kært familiemedlem, og selv om jeg ville ønske, jeg kunne give dig et kram lige nu, håber jeg, at denne historie vil kunne give dig trøst i at vide, at du ikke er alene.

Da jeg var en ung dreng, mistede jeg min mor. På det tidspunkt ville jeg hverken tro det eller acceptere det, og det efterlod et kæmpestort tomrum indeni mig. Jeg ved, hvordan du har det, og jeg vil forsikre dig om, at over tid vil det tomrum blive fyldt med så meget kærlighed og støtte."

Prins Harry fortæller endvidere, at han dengang fik at vide, at når en forælder går bort, dør deres sjæl, deres kærlighed og minderne om dem ikke.

"De er altid med dig, og du kan bære dem med dig for evigt. Det mener jeg er sandt," tilføjer han.

Læs mere om: