24. jan. 2012
Af af Jan Bergman
Helle Thorning-Schmidt lykønsker Marie og Joachim
Statsminister Helle Thorning-Schmidt tænkte på det nybagte forældrepar under tirsdagens pressemøde i Statsministeriet.
Foto: Krestine Havemann
Statsministeren lagde den politiske agenda til side og udtrykte sin glæde over den royale fødsel.
Danmarks statsminister Helle Thorning-Schmidt benyttede tirsdagens pressemøde i Statsministeriet til kort at lykønske de nybagte royale forældre med deres lille datter.
- På regeringens vegne vil jeg gerne ønske Deres Kongelige Højheder Prinsesse Marie og Prins Joachim samt hele den kongelige familie et stort tillykke med familieforøgelsen, og statsministeren tilføjede:
- Det er en glædelig begivenhed for hele Danmark, at en lille ny prinsesse er kommet til verden. Regeringen ønsker hele familien alt det bedste i fremtiden.
Joachim og Marie blev forældre til den lille prinsesse på Riget tirsdag morgen klokken 8.27.