Her blev prinsesse Isabella fotograferet: Kan virke voldsomt og forvirrende
Det var et af de allermest opsigstvækkende rum hjemme i Frederik 8's Palæ på Amalienborg, som prinsesse Isabella blev fotograferet i, da hendes mor, dronning Mary, tog et officielt portræt af hende i anledning af hendes 17-års fødselsdag den 21. april.
Kaldes Damesalen
Rummet, der i daglig tale kaldes Damesalen, viste kong Frederik rundt i og delte det derefter på de sociale medier i sommeren 2019.
- Dette rum kan måske ved første øjekast godt virke lidt voldsomt og forvirrende, og man bliver lidt overrumplet af det, samtidig mærker man at være omgivet af denne elektriske storm, lød det dengang blandt andet fra ham.
Elektrisk storm
Damesalen er udsmykket med det seneste og 11. kunstværk i palæet og skabt af den svenske fotograf Miriam Bäckström.
Det er et digitalt billede, der er vævet og omformet til en moderne fortolkning af en gobelin og forestiller en elektrisk storm.
Da kongeparret sammen med deres børn i december 2010 flyttede ind i deres nyrenoveret Frederik VIII's Palæ på Amalienborg i det indre København, havde 10 danske kunstnere udsmykket de pragtfulde rum i det historiske rokokopalæ med moderne kunst indenfor genrerne malerie, tegning, skulptur og installation.
Der afholdes hvert år uddelingen af den eksklusive eksport-pris HRH Crown Prince Frederik International Business Awards i Damesalen i Frederik VIII’s Palæ.
Her er nogle billeder derfra: