28. jan. 2023
Af Marianne Singer

Hepper på Danmark: Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og deres børn er de vildeste håndboldfans

Kronprinsfamilien ved VM-finalen i januar 2019 i Herning.
Kronprinsfamilien ved VM-finalen i januar 2019 i Herning.
Foto: Jesper Sunesen
Kronprins Frederik og hans familie er passionerede håndboldfans, der har bakket håndboldherrerne stort op ved de seneste to verdensmesterskaber. På søndag gør kronprins Frederik det igen, når herrelandsholdet spiller finale.

Det tog ikke lang tid efter håndboldherrernes sejr over Spanien fredag, før kronprins Frederik begejstret lykønskede dem på kongehusets sociale medier og lovede at komme til Stockholm på søndag for at støtte dem i finalen mod Frankrig.

"Sådan🎉Stort tillykke til herrelandsholdet i håndbold med sejren over Spanien og endnu en VM-finaleplads. Vi ses i Stockholm på søndag🤾‍♀️✍🏻 H.K.H. Kronprinsen, skrev kronprins Frederik på opslaget.

Klar til hyldest

De seje håndboldherrer fra Danmarks landshold får ikke kun kongelig opbakning denne gang, men har også fået masser af det ved de sidste to verdensmesterskaber, som de begge gange endte med at vinde.

Heppede med

I januar 2019 heppede kronprinsparret således ivrigt med, da de sammen med prins Christian, prinsesse Isabella og prins Vincent med, da håndboldherrerne spillede VM-finale mod Norge i i Boxen i Herning.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-28/20190127_jsu1910.jpg
Foto: Jesper Sunesen
https://imgix.billedbladet.dk/2023-01-28/20190127_jsu2195-1.jpgbb_.jpg
Foto: Jesper Sunesen

Her blev Danmark til hele nationens glæde verdensmestre for første gang nogensinde efter tre tidligere finalenederlag, mens Norge for andet VM i træk vandt sølvmedalje.

Mikkel Hansen blev turneringens topscorer med 72 mål, og udpeget som bedste spiller i turneringen.

Kronprins Frederik sammen med Mikkel Hansen og de andre guldvindere i 2019.
Kronprins Frederik sammen med Mikkel Hansen og de andre guldvindere i 2019.
Foto: Jesper Sunesen

Stort tillykke

I 2021 i Egypten kunne kronprins Frederik på grund af pandemien desværre ikke overvære håndboldlandsholdet spille sig til VM guldet for anden gang.

Så da gulddrengene kom ud i omklædningsrummet efter kampen, fik de fornemt besøg fra kronprins Frederik virtuelt, som du kan se her: ⁣

"Et stort tillykke med endnu et VM-guld, @haandboldherrerne 🤾🏻🏆⁣

Jeg har netop ringet og ønsket hele holdet tillykke med den fantastisk flotte og fortjente sejr. ⁣

- H.K.H. Kronprinsen", skrev han til opslaget.

Tillykke også fra børnene

I forvejen havde kronprinsfamilien ved en kamp forinden vist deres store støtte:

"Her til aften så vi sammen med børnene håndboldherrernes sejr 🤾🏻 Et stort tillykke fra os alle seks.
Vi glæder os til at se finalen på søndag, hvor VM-guldet skal forsvares", skrev kronprins Frederik til opslaget.

Så mon ikke hele kronprinsfamilien også denne gang følger intenst med, når de danske herrer skal se, om de kan score guld for tredje gang i træk.

Læs mere om: