29. okt. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Her går kronprinsesse Marys næste rejse til

Kronprinsesse Mary i Kenya
Kronprinsesse Mary i Kenya
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Danmarks kronprinsesse Mary er sammen med udviklingsministeren med til at markere et helt særligt 25 års-jubilæum.

Kronprinsesse Mary og udviklingsminister Rasmus Prehn skal efter planen fra den 12. til 14. november deltage i et topmøde i Kenyas hovedstad Nairobi, hvor blandt andet kvinder og pigers rettigheder er på dagsordenen.

Danmark med minister Rasmus Prehn i spidsen er sammen med Kenya og FN’s Befolkningsfond, UNFPA, værter for den såkaldte højniveaukonference.

Danmark er i front

Nairobi-topmødet markerer 25-året for 179 landes vedtagelse af Kairo-handlingsplanen i 1994.

Handlingsplanen prioriterede kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop.

Internationalt er Danmark helt i front som fortaler og forkæmper for kvinder og pigers rettigheder.

Mary er protektor

Kronprinsesse Mary personificerer Danmarks ønske om at gøre en forskel på området med kvinders rettigheder til at bestemme over egen krop.

Mary deltager i topmødet i Kenya i sin egenskab af protektor for FN’s Befolkningsfond UNFPA.

Kronprinsesse Mary i Kenya
Kronprinsesse Mary i Kenya
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Fik gave af kenyanske kvinder

For et lille års tid siden var kronprinsessen også i Kenya, hvor hun blandt andet var på feltbesøg langt væk fra Nairobi for at se nærmere på forholdene i landområderne.

Ved den lejlighed mødte Mary en masse stærke kenyanske kvinder, som havde gaver til kronprinsessen.

Mary fik blandt andet farverig hoved- og halspynt af Kenyas kvinder.

Læs mere om: