
Her må hun undvære ham: Dronning Marys frisør går snart på barsel

Kasper Astrup Bang-Bötel, der siden tronskiftet har stået for dronning Marys hår og makeup, afslørede tilbage i april, at han og gemalen Malte til efteråret venter en lille pige.
Nu nærmer tiden for familieforøgelsen sig, og derfor går Kasper Astrup Bang-Bötel snart på barsel.

Kasper Astrup Bang-Bötel arbejder også som frisør hos Ofia Seghaou, og på salonens Instagram-profil afslører han, at han går på barsel fra den 24. september til foråret 2026.
Her skriver han, at man snart "kan spotte ham rullende rundt på Frederiksberg med barnevogn i den ene hånd, en puddel i den anden, en kold kaffe i koppen og fine poser under øjnene".

På Kasper Astrups Instagram story er det seneste foto, han har delt, noget fyrværkeri, så man må fristes til at tro, at han lige nu er med kongeparret på sommertogt.
