
Her måtte dronning Mary lige stoppe op: Jeg er virkelig overrasket
Dronning Mary ankom med et stort smil og smittende glæde til Ungeherberget Sporsløjfen onsdag eftermiddag.
Straks efter at have hilst på Alvin Lindø, 26 år, beboerrepræsentanten, samt repræsentanter fra herberget og WeShelter, måtte hun lige stoppe op for at fortælle, hvor overrasket og imponeret hun er over det store og grønne område midt i København, hvor herberget ligger.
Se videoen med en overrasket dronning Mary øverst i artiklen
Ungeherberget Sporsløjfen, der er et akut og midlertidigt botilbud til hjemløse unge mellem 18 - 30 år, ligge på ydre Østerbro i grønne områder på det historisk bygningskompleks, der tidligere har været Øresundshospital, et tidligere tuberkulosehospital for Københavns Kommune.
I dag rummer bygningerne kommunale børne- og ungdomsorganisationer, mens Region Hovedstaden driver distriktspsykiatri og ambulatorier her.


WeShelter er en del af Fonden Missionen blandt Hjemløse og består af herbergerne Kollegiet Gl. Køge Landevej i Valby og Ungeherberget Sporsløjfen på Østerbro.
Derudover driver de tre socialpsykiatriske væresteder Pegasus, Offsides Sociale Haver og NABO Center Amager.
Dronning Mary tiltrådte som protektor for Fonden Missionen blandt Hjemløse, WeShelter, i 2024.