Herligt billede: Se ung Frederik hygge med familien i Kancellihuset
I fredags flyttede kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres fire børn ind i Kancellihuset igen.
En hus, der betyder noget helt særligt for især kronprins Frederik, idet han allerede kom der som lille dreng, da hans mormor, dronning Ingrid, boede i ejendommen.
Julehygge hos mormor
Blandt de mange minder fra Kancellihuset er også de to juleaftener, som dronning Ingrid holdt i Kancellihuset for sine nærmeste, deriblandt kronprins Frederik.
Således delte kongehuset i forbindelse med dronningens julekalender på Instagram i december herlige billeder fra dronning Ingrids juleaftener i 1978 og 1987, hvor man blandt andet kan se kronprins Frederik hygge sig med familien.
"Den kongelige familie har holdt jul på Fredensborg Slot flere gange. Men det er ikke kun på hovedslottet, at juleglæden har sænket sig. For også i Kancellihuset, der ligger et stenkast fra Fredensborg Slot, har der været holdt jul flere gange. Frem til sin død i 2000 boede Dronning Ingrid i bygningen, hvor Kronprinsparret og deres fire børn har indrettet bolig i dag.
Derinde, i én af husets sale, mindes nisserne juleaften 1978 og 1987, hvor duften af gås og risengrød fyldte den smukke slotsfløj. Begge gange havde Dronning Ingrid inviteret sine børn og deres familier hjem til jul, og der blev både pyntet juletræ, klippet julepynt og sunget julesange – selvfølgelig akkompagneret af Prins Henrik." skriver kongehuset til billederne, hvoraf et af dem er et nyt inde fra Kancellihuset taget af fotograf Keld Navntoft og flere billeder fra Kongehuset og Hendes Majestæt Dronningens Håndbibliotek©️