10. apr. 2021
Af Marianne Singer

Hjemme fra Amalienborg: Kronprinsesse Mary deler dejlig nyhed

Kronprinsesse Mary.
Kronprinsesse Mary.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Mary stillede op til et skønt billede hjemme i haven på Amalienborg i en særlig anledning.

Efter at det populære Fri for Mobberi-løb, der arrangeres af Mary Fonden og Red Barnet, sidste år måtte aflyses på grund af coronakrisen, er der nu godt nyt.

Fri for Mobberi Børnestafetten finder sted i år og der er allerede fundet datoer for arrangementet.

Dejligt nyt

Til BILLED-BLADET oplyser Mary Fonden, som kronprinsesse Mary er formand for, således, at Fri for Mobberi Børnestafetten som noget nyt i år bliver en turné gennem fire byer i Danmark.

"Vi plejer at holde stafetten i maj eller juni måned, men grundet de nuværende corona-restriktioner har vi valgt at flytte stafetten til start august. Fri for Mobberi Børnestafetten kommer derfor til København 7. august, Rønne 8. august, Esbjerg 9. august og Odense 10. august 2021, lyder det fra Mary Fondens kommunikationschef Bodil Liv Holm.

Hilsen hjemme fra haven

I forbindelse med den glædelige nyhed delte Mary Fonden torsdag et herligt billede af kronprinsesse Mary, der giver high five til Mary Fondens kendte lilla bamseven, hjemme haven på Amalienborg.

"Vi varmer op til Fri for Mobberi Børnestafetten ??‍♀️?

Vi løber som altid for de gode børnefællesskaber - for mod, respekt, omsorg og tolerance! ?

@friformobberi @redbarnetdk #børnestafetten, skriver Mary Fonden til opslaget, hvor også Johanne Schmidt-Nielsen, der er generalsekretær for Red Barnet, træner med bamseven.

Vigtigt budskab

Kronprinsesse Mary har altid været dybt engageret i børnestafetten, hvor hun både har uddelt medaljer til de mange børn, heppet på deltagerne og holdt motiverende taler.

"Det er aldrig i orden at mobbe, og alle har ret til en plads i fællesskabet!

Det er det alvorlige og vigtige budskab, som vi de sidste 12 år har løbet for til Fri for Mobberi Børnestafetten.

Børnestafetten markerer glæden ved fællesskabet, og jeg har nydt at løbe med flere gange og opleve den glæde og begejstring, børnene viser ved at løbe sammen og stå sammen om at sige nej til mobning.

I dag skulle vi have løbet i Mindeparken i Aarhus, men desværre er Børnestafetten aflyst i år både i Aarhus og København.

Men selvom vi ikke kan samles fysisk, kan vi stadig stå sammen om at hylde det gode fællesskab og sige nej til mobning.

Jeg glæder mig til, at vi igen kan løbe sammen. Og jeg ønsker alle en dejlig søndag. - H.K.H. Kronprinsessen" lød det i opslaget fra maj sidste år i forbindelse med aflysningen.

Nu kan kronprinsessen heldigvis sammen med landets børn og deres forældre se frem til snart at skulle Børnestafetten igen.

Læs mere om: