Hørte du det? Tamburkorpset spillede popnummer til ære for prins Christian
Der er flere ting, der er atypiske ved fejringen af prins Christians 18-års fødselsdag.
Søndag aften bliver der blandt andet holdt ungdomsfest på Christiansborg Slot, men allerede inden blev prinsens fejret på særlig vis.
Klokken 12.00 trådte prins Christian ud på balkonen på Amalienborg sammen med sin familie, mens alle de fremmødte jublede på slotspladsen.
Opmærksomme gæster kunne efterfølge opleve en sjov detalje.
Da prins Christian havde vist sig på balkonen for tredje og sidste gang, spillede Tamburkorpset en helt særlig sang til ære for fødselaren.
Mellem de mere typiske sange, såsom fanemarchen "Her kommer Jens med fanen", blev der nemlig også spillet megahittet "Stor mand” af Tobias Rahim og Andreas Odbjerg.
Klokken 17.00 bliver prins Christian fejret ved et stort gallataffel, som dronning Margrethe er vært for.
BILLED-BLADET sender live fra Christiansborg Slot, når gæsterne ankommer fra klokken 15.50.