7. jun. 2010
Af af Ulrik Ulriksen

Hoffet bekræfter: Prins Christian skal være Victorias brudesvend

Prins Christian
Prins Christian
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Nu er et officielt, at Victorias danske gudbarn skal være brudesvend i Storkyrkan den 19. juni.

Kronprinsesse Victoria er ved at lægge sidste hånd på de mest personlige planer i forbindelse med sit og Daniel Westlings bryllup i Stockholm den 19. juni.

Noget af det, Victoria går højt op i, er, hvem der skal være hendes brudebørn og brudeterner. Øverst på listen over emner til det ærefulde hverv som brudesvend står det danske kronprinspars fireårige søn, prins Christian.

I Sverige har alle talt om, at det er blandt Victorias gudbørn, at brudesvende, -piger og -terner skal findes. Den svenske kronprinsesse har selv mere end antydet, at prins Chris­tian og Norges prinsesse Ingrid Alexandra, 6 år, er blandt de navne, hun fra starten af bryllupsforberedelserne har haft på sin private liste. Og nu bekræfter det danske hof, at prins Christian får en fremtrædende rolle ved det royale svenske bryllup.

På kronprinsparrets hjemmeside fremgår det, at prins Christians opgave som brudesvend i Stockholm er skrevet ind i den kongelige kalender. Det er første gang, at den lille prins har en officiel opgave.

Læs mere om: