Hudløs ærlig Mary: Jeg har været bekymret og trist

Kronprinsesse Mary på talerstolen i FN-Byen mandag.

Kronprinsesse Mary på talerstolen i FN-Byen mandag.

Foto: WHO/Franz Henriksen
Kronprinsesse Mary var hudløs ærlig omkring sine følelser under coronakrisen, da hun mandag formiddag stod på talerstolen i FN-Byen.

- Da jeg stod foran jer sidste år under WHO's regionalkomitémøde for Europa, ville jeg aldrig have forestillet mig, at vi et år efter ville befinde os i disse ekstraordinære omstændigheder. Det ville have virket uforståeligt, hvis du havde fortalt mig, at det næste regionalkomitémøde ville finde sted med afstand, måneder ind i en pandemi, der har holdt regionen og meget af verden i et fast greb siden det tidlige forår. 

Kronprinsesse Mary på talerstolen mandag. 
Foto: WHO/Franz Henriksen

Kronprinsesse Mary på talerstolen mandag. 

Sådan begyndte kronprinsesse Mary sin flere minutter stærke tale, da hun som protektor for WHO Regional Committee for Europe, den europæiske afdeling af FN’s verdenssundhedsorganisation, stod på talerstolen i FN-Byen i København ved den 70. udgave af organisationens årlige møde.

Store følelser

Det var da også et møde voldsomt påvirket af coronakrisen, som kronprinsessen oplevede, idet mødet for første gang i historien blev afholdt digitalt. 

Ganske kort ind i talen satte kronprinsesse Mary ord på, hvilke følelser hun selv har haft under coronakrisen.

- Pandemien har vist sig at være en tough lærer, der har testet os, da vi mindst ventede det og straffet os for vores fejltrin. Jeg er sikker på, at I, ligesom jeg, har oplevet uvished, bekymring og tristhed de seneste måneder, mens vi har prøvet at finde meningen i de hurtigt skiftende begivenheder og ikke har haft mulighed for at følge de velkendte rutiner i hverdagen og er forhindret i at bruge tid med venner og dem, som vi holder af, sagde hun blandt andet. 

Spar op til 838 kr. med BILLED-BLADET i julegaveKlik her og læs hvordan

Vigtig vaccine

Derefter var der masser af ros til sundhedspersonalet og kronprinsesse Mary kom også ind på, hvor meget pandemien har skadet børn og unge på forskellig vis. 

Sidst men ikke mindst understregede kronprinsesse Mary, hvor meget hun ser frem til en kommende coronavaccine. 

Seneste nyt

Læs mere om:

Fra forsiden