9. jun. 2025
Af Malan Joensen

Hun oplevede prinsesse Isabella helt tæt på: Hæfter sig ved én ting

Prins Vincent, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella efter Family Mile ved Royal Run 2025.
Prins Vincent, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella efter Family Mile ved Royal Run 2025.
Foto: Mikael Rieck
Prinsesse Isabella stillede til Family Mile ved Royal Run i København med sine yngre søskende prins Vincent og prinsesse Josephine.

Hofreporter Marianne Singer følger Royal Run og de kongeliges deltagelse i København, og derfor var hun også tilstede, da kong Frederik og dronning Marys tre yngste børn prins Vincent, prinsesse Josephine og prinsesse Isabella løb Family Mile.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Især sidstnævnte gjorde stort indtryk på Marianne Singer.

Hofreporteren fortæller, at kongeparrets ældste prinsesse virkede til at være fuld af overskud fra start til slut:

- Allerede i start-området var prinsesse Isabella i kontakt med glade løbere og delte smil og motiverende kommentarer med dem, og hun var også utrolig populær i målområdet, hvor hun stillede op til flere selfies. Jeg har ikke set Isabella så overskudsagtig ved Royal Run før. Hun spredte god stemning omkring sig, beretter Marianne Singer.

Hunt tilføjer, at de to yngre søskende også havde masser af smil til deltagerne.

- Prins Vincent så koncentreret ud og var ligesom en ung udgave af kong Frederik - klar til at levere en stærk præstation, tilføjer Marianne Singer.


Mere om: