16. maj. 2010
Af af Jon Bloch Skipper

Hvem ejer vinslottet i Cayx?

Prins Henrik på Cayx
Prins Henrik på Cayx
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Redaktøren af BILLED-BLADETs kongelige brevkasse, Jon Bloch Skipper, svarer på spørgsmål fra læserne

Kære kongelige brevkasse!

Er det den danske stat eller regentparret, som ejer Château de Cayx?

Venlig hilsen
Børge Jensen

Kære Børge Jensen!

Til forskel for eksempelvis Fredensborg og Amalienborg er slottet i Cahors regentparrets private ejendom, som de erhvervede i 1974. Slottet ligger tæt ved Château le Cayrou, hvor prinsgemalen er opvokset. Château de Cayx gennemgik en omfattende restaurering, inden regentparret tog det i brug. Slottet er i dag et samlingssted for hele den kongelige familie og den franske gren af familien. Når de kongelige ikke bruger slottet, har hoffets medarbejdere og regentparrets venner mulighed for at benytte dets sidebygninger som feriebolig.

Venlig hilsen
Jon Bloch Skipper

Har du spørgsmål til Den Kongelige Brevkasse, så send dit spørgsmål til jon@billed-bladet.dk

Læs mere om: