Hvem er kvinden? Hun sad i kareten sammen med kong Frederik og dronning Mary

Tirsdag lagde Kongeskibet til i Hanstholm Havn, hvor kongeparret har indledt andendagen under årets sommertogt.
På kajen blev kong Frederik og dronning Mary modtaget af musikkorps, hilselinje og en skare af mennesker, der udråbte et nifoldigt leve. Og herefter fortsatte turen gennem Thisted By. Og modsat i går, hvor parret landede i Sæby, forsatte de ikke til fods, men derimod i karet, eskorteret af gardehusarregimentet.
Og her havde de selskab.
Kongeparret havde nemlig fornøjelsen af borgmester Niels Jørgen Pedersen (V), og han havde taget sin hustru, Annemarie Smalbro Pedersen, med.


Karetturen gik gennem Thys største by. Og her fik kong Frederik og dronning Mary mulighed for at få et glimt af byens kirke og gågade, og så gik turen forbi Kystvejen, hvor der er et smukt panoramakig over Limfjorden, inden de nåede til Det Gamle Rådhus.

Niels Jørgen Pedersen har været borgmester i Thisted siden 2022 og siddet i kommunalbestyrelsen siden 2013. Han er gift med Annemarie Smalbro Pedersen, og sammen har de fire voksne børn i alderen 26 til 35 år.