22. jul. 2025
Af Sofie Nymand

Hvor længe er kongefamilien på Graasten Slot? Planerne for Kongeskibet giver måske et hint

Kong Frederik og dronning Mary
Kong Frederik og dronning Mary
Foto: Hanne Juul
Det er endnu ikke meldt ud, hvor mange dage kong Frederik og dronning Mary bliver på Graasten Slot. Men måske planen for Kongeskibet Dannebrog giver et praj.

Kong Frederik og dronning Mary har meldt deres ankomst i Gråsten. Og mandag den 28. juli går det løs, når byen byder kongeparret velkommen.

Få alt fra de kongelige gemakker, til den røde løber!

Hen på formiddagen sejler Kongeskibet Dannebrog ind i Sønderborg Havn. Og ifølge kongehusets officielle kalender ankommer kongen og dronningen til Gråsten Torv kl. 16, hvorefter de vil tilbringe lidt af sommeren på Graasten Slot. Men hvor længe Frederik og Mary egentlig bliver – det, står der intet om i kalenderen.

Men måske planerne for Kongeskibet kan give et praj?

Graasten Avis skriver, at det er planlagt, at kongeskibet først forlader havnen onsdag den 6. august om eftermiddagen. Men kong Frederik og dronning Mary er med ombord for at tage mod Sjælland er endnu uvist.

BILLED-BLADET har været i kontakt med kongehuset, som ikke ønsker at oplyse, hvor længe kongeparret opholder sig på Graasten Slot.

Det er stadig heller ikke bekræftet, om kongeparret har alle – eller nogle – af deres fire børn med på Graasten.

Sidste år var tvillingerne med på Graasten Slot, men de deltog ikke i den officielle modtagelse på torvet.

Mere om: