29. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

I aften sker det: Kongeparret får dronning Margrethe og mange gæster på besøg til middag

Kongeparret og dronning Margrethe
Kongeparret og dronning Margrethe
Foto: Hanne Juul
Der er i aften lagt op til et par hyggelige timer på Amalienborg, når kongeparret får gæster til middag i en helt særlig anledning.

Kong Frederik og dronning Mary afholder taffel i anledning af årsdagen for Holmens Hæderstegns Indstiftelse.

Det sker i aften klokken 19.00 hjemme hos kongeparret i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg.

Dronning Margrethe kommer til middag hos Frederik og Mary

Øverst på kong Frederik og dronning Marys gæsteliste til middagen i deres private palæ står dronning Margrethe, der kan se frem til en festlig og hyggelig aften med kongeparret og flådens friske fyre og damer.

Hæderstegnet for god tjeneste ved Søetaten er et officielt dansk hæderstegn, der tildeles ansatte i søværnet.

Hæderstegnet blev indstiftet den 29. januar 1801 og hed oprindeligt Holmens Hæderstegn frem til 1843, en betegnelse som stadig finder anvendelse blandt de ansatte i søværnet.

Læs mere om: