31. jan. 2022
Af Ulrik Ulriksen

I dag sker det: Marys store dag markeres på smukkeste vis

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul
I anledning af Kronprinsessens 50-års fødselsdag på lørdag giver danske og internationale fotografer et ekstraordinært indblik i hendes officielle såvel som private liv. En perlerække af fantastiske øjeblikke fylder bogen ”Mary H.K.H, som udkommer i dag. BILLED-BLADET har talt med hovedkraften bag værket.

Det er en helt unik billedfortælling om kronprinsesse Mary, der udkommer i dag som en smuk markering af kronprinsessens 50-års fødselsdag på lørdag den 5. februar.

Den anerkendte portrætfotograf Franne Voigt er hovedkraften bag værket om Kronprinsesse Mary, og BILLED-BLADET har taget kontakt til Voigt for at høre om, hvordan det er at arbejde med kronprinsessen samt for at få lidt mere at vide om den nye bog ”Mary H.K.H”.

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Franne Voigt

En fornøjelse at arbejde med kronprinsesse Mary

- Gennem rigtig, rigtig mange år har det været en fornøjelse at fotografere kronprinsessen og kronprinsfamilien for den sags skyld. Men ellers er der ikke yderligere at tilføje til det samarbejde, lyder det fra Franne Voigt, for hvem diskretion er en væsentlig del af hans arbejde med kongehuset.

Kronprinsesse Mary med Josephine og Vincent
Kronprinsesse Mary med Josephine og Vincent
Foto: Franne Voigt

Til gengæld vil han gerne sætte fuld fokus på det arbejde, som BILLED-BLADETs fotografer udfører, og som hyldes i ”Mary H.K.H.”. Således er der i den nye bog flere portrætter og reportagebilleder leveret af Hanne Juul, Martin Høien og Jesper Sunesen, der repræsenterer Danmarks Royale Ugeblad.

- Jeg vil rigtig gerne understrege, at de tre fotografer fra BILLED-BLADET, Hanne og Martin og Jesper, har bidraget stærkt til denne bog. Jeg har virkelig den største respekt for deres arbejde. Jeg synes, de er noget af det ypperste, vi har indenfor den form for fotografi, de laver - reportagefotografering. De dokumenterer meget af det vigtige omkring kongehuset, og de gør det på en fantastisk måde, som jeg anerkender fuldt ud, siger Franne Voigt, der selv har mange af sine unikke portrætter med i bogen, hvis forsidebillede også er af Voigt. Flere topfotografer fra den internationale scene har leveret billeder til bogen. Alligevel er det BILLED-BLADETs fotograf-trio, som har begejstret Franne Voigt mest.

Kronprinsesse Mary på arbejdsrejse
Kronprinsesse Mary på arbejdsrejse
Foto: Jesper Sunesen

Topfotograf roser BILLED-BLADETs trio

- Der er mange store udenlandske fotografer med i bogen, men i bund og grund er jeg nok gladest for, at vi har BILLED-BLADETs fotografer med. De er helt enkelt bare dygtige fotografer og er eminente til at fange øjeblikket på en troværdig måde, kommer det fra Voigt, der i forordet til ”Mary H.K.H." understreger, at hver fotograf har sin helt egen stil. Der findes ikke to, der er ens.

I bogen fortæller kronprinsesse Mary om forskellige temaer i sit liv, og Hendes Kongelige Højhed kommer blandt andet ind på, hvordan hun har det med at blive fotograferet.

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik
Foto: Martin Høien

Vigtigt at fortælle historier med billeder

- Som barn og ung var jeg ikke særlig vild med at blive fotograferet. Det er noget, jeg har lært at føle mig tryg i; lært at det kan være vigtigt for budskabet eller for en historie. Når det er sagt, er jeg også meget glad for at være den, der tager billeder og jeg nyder det, som fotografiet kan. Det kan fange et øjeblik, et sted, et menneske. Fotografi bringer vores minder frem, og det fortæller en historie. Det bedste portræt fortæller os noget, der rører os eller gør os nysgerrige, lyder det fra kronprinsesse Mary i den nye billedfortælling i anledning af hendes 50-års fødselsdag.

BILLED-BLADET i denne uge
BILLED-BLADET i denne uge

Læs mere om: