
I kongeparrets have: Venter spændt på, om uglefamilie flytter ind

For mange er naturen et frirum og et sted, hvor man kan slappe af og tænke gode tanker.
Sådan er det også for dronning Mary, som for nogle år siden gik skridtet videre og tog en beslutning for at passe på naturen ved Fredensborg Slot:
Hun valgte at anlægge en vild have i den private del af haven ved Kancellihuset, hvor hun og kongefamilien bor, når de er i Fredensborg.
Fredensborg Slot: Kongeparrets private paradis
Den vilde have skal fremme biodiversiteten, har dronning Mary tidligere fortalt ifølge WWF Verdensnaturfonden, hvor hun er præsident.
- Det er fantastisk at være med til at give den trængte danske natur en hjælpende hånd og skabe vilde oaser lige her, hvor vi bor. Efter haven er blevet vildere, kommer jeg i endnu højere grad herud. Det er utrolig interessant at følge, hvordan vildskaben udfolder sig, og jeg oplever noget nyt næsten hver eneste dag, sagde dronning Mary ifølge WWF.


Flytter en ny familie ind?
Kongehuset har på sociale medier delt en stribe billeder af endnu et tiltag i den vilde have.
De har opsat en ”uglelejlighed”, som er et alternativ til uglens ynglesteder.
Og nu venter de spændt på, om en uglefamilie snart flytter ind, skriver kongehuset.
Se billederne herunder.


