I morgen sender vi live fra Paris: Se med når den kongelige familie og venner ankommer til grev Henriks konfirmation
Prinsesse Marie og prins Joachims søn grev Henrik konfirmeres torsdag klokken 11.00 midt i den franske hovedstad Paris.
Det er den danske kirke, Frederikskirken, som danner ramme om den store familiefest med grev Henrik i centrum omgivet af sine forældre prins Joachim og prinsesse Marie samt sine søskende Athena, Nikolai og Felix.
Vi sender direkte fra grev Henrik og familiens ankomst
Også kronprinsfamilien deltager i den fine familiefest i Paris, hvorfra vi sender live fra klokken 10.15 i morgen.
Du kan dermed se med, når den kongelige familie og de øvrige konfirmationsgæster ankommer til Frederikskirken.
Livesendingen begynder automatisk på billedbladet.dk og på BILLED-BLADETs facebookside.
Også klokken ca. 11.45 sender vi live, når konfirmanden grev Henrik og familien kommer ud af kirken efter højtideligheden.
Allerede i aften klokken 20.30 byder vi live lige her på billedbladet.dk på en optakt fra BILLED-BLADETs og den øvrige presses tildelte placering ude foran den danske kirke i Paris.
I aften klokken 20.30 byder vi på seneste nyt om grev Henriks store dag.