1. jul. 2025
Af Josephine Sjelhøj

I orange fra top til tå: Dronning Mary i australsk design på stor festdag

Dronning Mary. 
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul
Dronning Mary var klædt i orange fra top til tå, da hun tirsdag formiddag deltog i fejringen af Øresundsbrons 25-års jubilæum.

Der er lagt op til en kæmpe fejring i anledning af Øresundsbrons 25-års jubilæum, hvor både det danske og det svenske kongepar deltager.

Tirsdag formiddag ankom de kongelige kolleger til fejringen, der startede i Sverige, og her var det især dronning Mary, der tiltrak blikke.

Den danske dronning var klædt i et iøjnefaldende orange jakkesæt, der var stylet med en orange bluse, et orange bælte samt orange stiletter.

Modtag mail med dagens mest læste nyheder fra BILLED-BLADET
https://imgix.billedbladet.dk/2025-07-01/_HJP2979.jpg
Dronning Mary.
Foto: Hanne Juul

Det er ikke første gang, at dronningen bærer det farverige jakkesæt, der er fra australske Scanlan Theodore.

I juni 2022 var den daværende kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på erhvervsfremstød i Holland, hvor hun også var iført det orange sæt. Hun genbrugte det få måneder senere ved uddelingen af Uddannelses- og forskningsministeriets Nationale Undervisningspris.

Datteren prinsesse Isabella lånte desuden den sommerlige jakke fra sættet, da hun sammen med resten af familien deltog i grev Henriks konfirmation i 2023.

Mere om: