24. dec. 2022
Af Christinna Braun

Ikke som de andre år: Sådan skal prins Joachim og prinsesse Marie holde jul med børnene

Prinsesse Marie og prins Joachim. 
Prinsesse Marie og prins Joachim.
Foto: Peter Grosen
Prins Joachim og prinsesse Marie skal holde en anderledes jul med børnene i år.

Det bliver en spændende og anderledes jul for prins Joachim, prinsesse Marie og deres børn i år.

Det kongelige par skal nemlig hverken holde jul i Danmark eller i Frankrig, hvor de bor til daglig.

I år vil de sammen med deres børn tage på en udlandsrejse hen over julen. Det oplyser kongehuset.

Det er også en stor glæde for dem, at prins Joachims to ældste børn, prins Nikolai og prins Felix, som han har med grevinde Alexandra, skal med på den længe ventede og planlagte rejse.

Det fortalte prins Joachim og prinsesse Marie, da BILLED-BLADET mødte dem til årets julebasar i Den Danske Kirke i Paris.

- Ja, prins Nikolai og prins Felix er med i år, og det gør vores jul endnu bedre, lød det smilende fra prinsesse Marie, mens prins Joachim supplerede:

- For os og for drengene og for de yngste er det der, hvor vi er 100 procent - det er i sig selv et højdepunkt.

Prins Joachim og prinsesse Marie skal altså derfor på julerejse med alle fire børn, prins Nikolai, 23, prins Felix, 20, prins Henrik, 13, og prinsesse Athena på 10 år.

Kongehuset skriver således om prins Joachim og prinsesse Maries jul i år:

”D.K.H. Prins Joachim og Prinsesse Marie vil sammen med deres børn tage på en længe planlagt udlandsrejse hen over julen.”

Læs mere om: