4. okt. 2022
Af Sofie Nymand

Ingen kommentarer: Prins Joachim ønsker ikke at udtale sig om dronningens seneste udmelding

Prins Joachim
Prins Joachim
Foto: Martin Høien
Prins Joachim ønsker ikke at kommenterer den seneste meddelelse fra dronning Margrethe offentligt.

Prins Joachim ønsker ikke at udtale sig om dronning Margrethes seneste meddelelse, hvor dronningen beskriver, at prins Joachims reaktion har gjort et stort indtryk på hende.

Det skriver B.T.

Mediet har mødt prins Joachim i Paris, og her lød der et “Ingen kommentarer” fra prinsen.

Dronningens meddelelse kom mandag aften, og her satte majestæten ord på, hvordan hun som mor og farmor har undervurderet sin yngste søn og hans families følelser om at fratage børnene deres prinse- og prinsessetitler fra årsskiftet.

Samtidig understregede dronningen også, at familien er hendes store stolthed, og så sluttede hun af med en særlig bøn om, at familien nu kan få ro til at finde vej igennem situationen.

Læs mere om: