27. jun. 2011
Af af Ulrik Ulriksen

Japanerne om kronprinsen: Frederik er en flot fyr

kronprins Frederik
Kronprins Frederik mødte ved en reception på den danske ambassade Yukiko Arai.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
På tre dage lykkedes det kronprins Frederik at vinde det japanske folks respekt og de japanske pigers hjerter.

Kronprins Frederik havde et stramt og vigtigt program i Japan, hvor han var spydspids for danske virksomheder og dansk knowhow i det hele taget. Frederik udbredte blandt andet kendskab til dansk ekspertise inden for vedvarende energi i håbet om, at japanerne vil samarbejde med Danmark for en bedre fremtid uden atomenergi og uden afhængighed af fossile brændstoffer.

Kronprinsen var effektiv i sin kommunikation og gjorde alle steder et godt indtryk. Især på de japanske kvinder. Selv om der var tale om et kombineret støttebesøg til fordel for et tsunamiramt område samt fremstød for dansk erhvervsliv og vindmølle-energi i Japan, så endte Frederik altså også med at gå rent ind hos unge japanske kvinder.

- He is very handsome (han er meget flot), sagde et par kvindelige japanske journalister for eksempel til BILLED-BLADETs udsendte, der tog pænt imod komplimenten på kronprinsens vegne.

En god familiefar

Og man oplevede overalt, hvor Frederik kom frem, fnisende teenagepiger, der tog billeder af den høje, flotte prins fra Danmark med deres mobiltelefoner og digitalkameraer.

I japansk TV's udgave af "Go'morgen Danmark" blev der lavet et indslag om kronprinsens indsats for at styrke forholdet mellem Danmark og Japan og hjælpe de hårdtprøvede mennesker i området ved Sendai. Men der var lige så meget fokus på, hvordan Frederik er som ægtemand, familiefar og fysisk aktiv privatperson. Netop det sidste mente japanske journalister kunne være hemmeligheden bag hans lækre og veltrænede udseende.

At den flotte Frederik tilmed var den første kongelige ud over Japans kejser og kejserinde til at besøge tsunami-katastrofens værst ramte område, gjorde ham ifølge japanerne helt perfekt.

Læs mere om: