19. jul. 2023
Af Ulrik Ulriksen

Joachim og Marie jubler efter gylden handel: Her er køberen, og han er en stor kanon

Prins Joachim og prinsesse Marie
Prins Joachim og prinsesse Marie
Foto: Martin Høien
For prins Joachim og prinsesse Marie er det rart at have fået solgt huset i Klampenborg, inden de tager hul på deres USA-eventyr ganske snart. Køberen af den tidligere royale bolig ved Øresund er en markant profil i forsikringsbranchen.

Prins Joachim og prinsesse Marie, der netop nu nyder deres sommerferie i Frankrig på Chateau de Cayx, har solgt deres imponerende palæ på fashionable Emiliekildevej i Klampenborg.

Salget bekræftes af oplysninger i Tinglysningen, og Joachim og Marie kan være godt tilfredse med salgsprisen på 44 millioner kroner.

Stjerne i forsikringsbranchen

Det er ifølge Se og Hør den 47-årig nyudnævnte koncernchef i forsikringsgiganten Tryg, Johan Kirstein Brammer, der har overtaget de 344 kvadratmeter, som boligen på den over 2500 kvadratmeter store grund nær Øresund byder på.

Johan Kirstein Brammer
Johan Kirstein Brammer
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Brammer regnes for en stor kanon i forsikringsbranchen, og han betalte næsten ti millioner kroner mere for Emiliekildevej-pragtpalæet, end prins Joachim betalte for huset i 2014.

Læs mere om: